Jeg må nok erkende, at mit første møde med Rom blev knap så idyllisk som jeg havde forestillet mig. I hvert fald vågner jeg efter adskillige timers søvn op midt på en stærkt trafikeret vej midt i Rom, hvor det mildest talt er umuligt at komme hverken frem eller tilbage. Trafikken befinder sig i en kaoslignende tilstand, og her brydes mit idylliske billede af de stilfærdige, afslappede italienere imidlertid, da en ellers nok så chik og velklædt italiensk kvinde med (formegentlig) guccibriller og dametaske ruller vinduet på sin Alfa Romeo ned, for derefter at servere vores chauffør en hidsig langemand. Kigger jeg rundt ser jeg, at ikke kun den temperamentsfulde kvinde i bilen lader sig påvirke af, at vores nummerplader ikke just hører til den italienske slags, men at også flere fodgængere og forbipasserende på gaden stopper op og skuler mod bussen med forundrende øjne.
At vi i øjeblikket sidder ret godt og grundigt fast i trafikken giver mig muligheden for at studere italienernes færden i trafikken. Noget siger mig, at noget så basalt som vigepligt, at holde tilbage for fodgængere og det, at holde tilbage for rødt lys er en by i Rusland. Næh, i Rom har man sine egne færdselsregler: Grønt lys betyder kør. Det samme gør gult, og egentlig også rødt, men her akkompagneres den høje fart af dyttende horn og hjulspind.
Det er gratis at oprette en konto