.. Det er koldt, efteråret er godt på vej, det blæser og bladene flyver over alt. Hun håber på at lysene fra toget snart vil vise sig. Mens hun går rundt på perronen, kan hun tydeligt høre alle de mennesker omkring hende snakke om alt. Trods sin pels om sig, kan hun mærke hvordan kulden bider i hendes slanke krop. Alt omkring hende føles så underligt, hun forstår stadig ikke hvordan hun kunne falde i søvn i toget. Hun tænkte meget på familien derhjemme – hvordan skulle de få mad?
Lige pludselig kommer en ældre herre over til hende. Han er lille, lugter langt væk af øl, ikke skyggen af ren hud. Edel prøver derfor at komme lidt væk fra ham, men forgæves, manden bliver ved med at følge efter hende. Hun forstår ikke hvorfor sådan en fattig mand ønsker at komme i kontakt med hende, hun er jo rig og af god familie. Men den lille mand bliver ved med at kigge på hende, hans smalle øjne rammer Edel dybt ind i kroppen. Efter lang tids tavshed, tager den lille mand sig sammen og spørger Edel om han ikke nok må komme med hende hjem. Edel forstår intet, hvad får ham dog til at tro, at hun vil tage en så beskidt mand med hjem i sin fine lejlighed. Edel tænker på hvor bedene manden kan se ud, han bliver ved. Det eneste han har, er en lang sort tyk jakke og nogle gamle, slidte bukser der er alt for store til ham. Edel er godt klar over at han heller ingen penge har, derfor tænker hun på at han får svært ved at komme videre med toget. Den lille mand tigger og beder hende til det sidste. Det ender med at den rige og fine dame betaler hans togbillet, så han ikke fryser ihjel i nattens løb.
Det er gratis at oprette en konto