Gennem tiderne er der meget der har ændret sig, vores opfattelse af krop og sind, har dog for det meste stået fast. Som barn tænker man ikke meget over udseende, men ser personen bag, måske kan man lære mere af børn end man tror.
Som ung er man mest presset af idealerne, netop idealerne kan ødelægge meget, men hvem bestemmer dem, det gør vi selv, derfor må man spørge sig selv vil jeg ændre mig selv, vil jeg kigge skævt til andre, eller vil jeg pakke idealerne sammen og lægge dem ned i skuffen?
Billedet s. 10 viser 15 børn der boltre sig frit på stranden og i vandet, med hinanden. Børnene virker glade og uden bekymringer om krop og meninger. Børnene er unge og er derfor ikke kommet til det stadie i livet hvor man bliver bevidst om ens krop. De tager naturen til sig og benytter den som deres legeplads. Børnene i billedet virker trygge og sikre, selvom der ikke er nogen voksen tilstede. De stoler på naturen og hinanden. På stranden er der noget for enhver, for de større er der vandet og dets liv, for de lidt mindre er der sandet, hvori der kan bygges, graves og udforskes. Alt dette har disse børn forstået. Den lyshårede dreng i midten, kaster lige et blik ned på de to små i sandet, før han løber ud i vandet. Han husker sikkert da det var ham der lå der, og bliver nu stolt over at han må komme med de store i vandet. Naturen kan følge en gennem ens opvækst, give minder og viden, alt noget der er meget vigtigt i livet.
Det er gratis at oprette en konto