Dukken på stranden

”Bib bib” bibbede vækkeuret en tidlig søndag morgen. ”åh nej hvorfor er det ur ikke blevet slået fra?” Mumlede Tobias, og rejste sig fra sengen for at slå det fra ”Bib Bi - klik” Tobias gik i seng igen, og så at klokken var syv om morgenen, ”hold nu fast man hvor er jeg træt,” gryntede Tobias og tænkte på dagen før. Hvad var der sket? Han kunne huske, at ham og nogle af gutterne havde været på stranden, og så noget med en dukke. Jo nu kunne han huske det.

”Jeg gider ikke sidde her og lumre mere,” sagde Kasper, som efterhånden havde fået mere end nok at drikke. ”Nej, du har ret,” svarede Morten og kiggede hen på Tobias. ”Det er dit sommerhus, er der ikke noget at lave?” ”Vi kan gå ned til stranden,” sagde Tobias og begyndte at hoste. Han var ikke vant til al den cigaretrøg, og heller ikke så meget øl. ”Tjah, det kan vi da godt,” sagde Gert og tabte sin cigaret ned på gulvet, da han rejste sig. Nede på stranden gik der en pige med en mindre pige i hånden. Den lille pige holdt en dukke i sin anden hånd. ”Hold kæft en lækker sild der går dernede” sagde Morten da han så pigen. ”Lad os gå ned og se hvad hun gemmer oppe under trøjen,” sagde Gert med et frækt grin. ”Hej tøser!” Råbte han og løb hen foran pigerne, så de stoppede med at gå. ”Hej,” sagde pigen lidt usikkert og kiggede rundt på os andre drenge, der havde stillet sig så hun ikke kunne komme væk. ”Hvad vil i? Gider i ikke godt flytte jer, så vi kan komme hjem. Det er ved at blive sent,” sagde pigen og knugede den mindre piges hånd til sig. Gert gik lidt frem, og vi andre gjorde det samme, undtagen mig jeg stod bare lidt og tænkte. Den dukke pigen havde i hånden mindede mig om et eller andet. Kasper og Morten greb om pigens arme, så hun ikke kunne komme væk. Den lille pige stod bare helt tæt til den store pige. Gert tog den lille piges dukke, og stak den op under den anden piges bluse. Hun begyndte at skrige, og det skar i mine ører. Hun gav ham et spark mellem benene, så han sank sammen. Og samtidig kunne jeg ikke klare det længere. Det snurrede så meget i mit hoved, at jeg kastede op. I forvirringen rev pigen sig løs og løb med den lille pige i hånden væk.