Tror på at ingen kærlighed vare evigt. Men stadig håber jeg på en dag at blive modbevist. Forelskelse er det øjeblik man bliver blind, det øjeblik hvor sommerfuglene går amok i maven, det øjeblik man føler sig helt ør i hovedet og tjekker sin mobil 40 gange om dagen, kun for at se hans navn på sit display. Men forelskelse er det der hurtigt går over igen, på et tidspunkt bliver det vinter og sommerfuglene i maven går i hi. De bliver mere og mere trætte, og drengen som du før var helt blind i, bliver nu en del af din hverdag, og du tager ham forgivet. Og pludselig har du mistet ham? Så står du dér, alene, omgivet af? Mørke. Mørke. Man føler sig så alene, føler sig så dum, hvorfor er det at man først indser det man havde når man har mistet det? Så mange spørgsmål, men ingen til at svarer dig. Kærlighed er den man flygter fra når man har det, men det man søger efter når man ikke ejer den. Kærlighed er en sygdom. Venter ikke på prinsen på den hvide hest. Venter på drengen der kan få det værste frem i mig, men stadig kun se mine bedste sider? Drengen der kan få mig til at stå og skrige af ham kl. lort om natten. Drengen som ikke er lutter lyserøde skyer, men som er torden og regn skyer. En som kan gi’ mig modstand, og få mig til at elske ham?
Det er gratis at oprette en konto