Pesten er den værste demokratiske katastrofe der nogensinde har ramt Europa. Pesten havde en periode på mere en 350 år hvor den fra 1347 til slutningen af 1600-tallet, blev ved med at ramme befolkningen med Pestepidemier, som slog mennesker ihjel i tusindtal.
Igennem tre et halvt århundrede var pesten en faktor, den var nærværende i ethvert menneskes liv.
I 1700-tallet skrev danske historiker om pesten, og om hvordan den slog folk ihjel. De fleste har beskrevet pesten som en levende form, som sniger sig frem. Det er først i slutningen af 1800-tallet, at pesten nærmest bliver skrevet ud af historiebøgerne. I bogen Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, nævner Kai Hørby Den Sorte Død. Han mener, at pesten konstant var til stede, men kun var i udbrud når befolkningens modstandskraft var svagest, som for eksempel ved landbrugskrise og hungersnød. Pesten betragtes med andre ord som en konsekvens af større strukturelle ændringer i samfundet.
Pesten i historisk perspektiv:
Når man snakker om pesten i et historisk perspektiv, taler man ofte om de tre pestpandemier, (Pandemi: epidemi udbredt over store dele af verden.) Den første af epidemierne bliver kaldet for Den justinianske Pest. Den begyndte i Egypten omkring år 541 e. Kr. Og varede indtil ca. 750. viden om den første pandemi stammer mest fra den frankiske biskop og historieskriver Gregor af Tours samt den græske historiker Procopius, og det er deres beretninger om sygdommens karakter, der har gjort at der var tale om en moderne byldepest.
Det er gratis at oprette en konto