Elektrondiffraktion
Udarbejdet af: Daniel Henriksen, 3F HTX
Fag: Fysik A
Vejleder: Henning Wolder Jørgensen
Tema: Elektrondiffraktion
Hold: 3Fy
Udgivelses dato: 19. April 2003
Udførelses dato: 14. Marts 2003
1. Formål
I denne øvelse skal, Louis de Broglie opfattelse af elektronens bølgenatur og formlen, der fastlægger elektronens bølgelængde, undersøges.
Til undersøgelsen anvendes et rør med en elektronkanon, der skyder elektroner med høj energi gennem et meget tyndt folie af grafit. Elektronerne afbøjes i grafit foliet, der virker som et gitter, hvorefter de rammer en fluorescerende skræm inde i røret. På skærmen dannes der to ringe, med forskellige diametre, hvor disse kaldes for diffraktionsringe. På grund af carbonatomerne har grafitfoliet to gitterkonstanter, hvilket er grunden til at der dannes to ringe på skærmen. Målinger er herefter lavet på diffraktionsringenes diameter, således at afbøjningsvinklen kan findes på baggrund af rørets geometri, mens strømmen af elektroner i røret er blevet målt, hvorudfra accelerationsspændingen U kan bestemmes.
2. Teori
Grundlaget for beskrivelsen af atomerne er den gren af fysikken, der kaldes kvantemekanikken. Én af de grundlæggende antagelser er her, at en elektron i visse situationer skal beskrives som en partikel, i andre situationer som en bølge. Bølgelængden hænger sammen med elektronens impuls efter følgende formel, der blev foreslået af Louis de Broglie i 1923:
Det er gratis at oprette en konto