1 / 9 sider - klik for at bladre

Det danske retssystem, interesseorganisationer og grundloven

Det er gratis at oprette en konto

Det danske retssystem, interesseorganisationer og grundloven er en samfundsfag-opgave fra 2009 til 9. klasse, afleveret til karakteren 7. Fylder 9 sider (2.208 ord, ca. 10 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Opgaven redegør for det danske retssystems opbygning med byret, landsret og højesteret, samt begreber som betinget og ubetinget dom. Den beskriver også forskellige typer interesseorganisationer og deres påvirkningsmuligheder. Endvidere gennemgås udvalgte paragraffer fra grundloven og emner som miljøpolitik og nationalisme.

  • domstole
  • grundloven
  • græsrodsorganisationer
  • interesseorganisationer
  • klimaforandringer
  • medier
  • miljøpolitik
  • nationalisme
  • retssystem
  • strafferet

Domstolen er en offentlig myndighed der er bygget op med byretten og landsretten og højeste retten. Og domstolen er den der bestemmer straffen.

Byretten kunne blive brugt for en der ville klage over en parkerings bøde. Landsretten er for de mere kriminelle. Og højeste retten er for de virkelig store sager.

I visse sager medvirker borgere som domsmænd, eller nævninger. Og de behøver ikke være juridisk uddannet, det er bare normale borgere

Næsten alle sager er offentlige, det er kun dem hvor man er bange for sikkerheden. At de bliver lukkede.

En civil retssag er en retssag mellem to borgere hvor den ene ønsker at få den anden dømt. En betinget dom er en dom hvor man ikke kommer i fængsel, man skal bare overholde reglerne. En ubetinget dom, er hvor du kommer i fængsel. Forvaring er hvis du er psykisk syg, og så kommer du først ud igen, når de mener at du ikke er til fare for andre. Kan man blive straffet hvis man stjæler en chokolade fra en butik: ja hvis butik ejeren melder en kan man godt, men hvis du er under 15 år, så kan man ikke.

Der er 82 byretter i danmark.

Hvad dømmer dommeren ud fra. Dom stolen er og skal dømme efter loven. De dømmer efter hvad de forskellige parter har sagt under retssagen, og så dømmer de ud fra lignende sager. Folketing fast sætter straffe rammerne, så de har ikke indflydelse på hvad straffen bliver. Og det har også indfydelse på om man har været dømt før.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver