1800-tallet bød på stor modstand til det daværende, styrer enevældigt monarki, som betød at kongen bestemte alt. Den store modstand udsprang blandt andet fra de demokratiske og nationalistiske strømninger, som kom fra Den Franske Borger Krig i 1789. Senere i 1800-tallet blev der også oprettet stænderforsamlinger, som blandt andet fik åbnet øjnene om demokrati på borgerne. Stænderforsamlingerne gik ud på, at borgerne kunne give kongen gode råd, eller komme med forslag. Der blev oprettet fire forskellige stænderforsamlinger: én for Jylland, én for Slesvig, én for de danske øer og én for Holsten. De var vigtige for en vej mod demokrati i Danmark, selvom det kun var mænd med en stor formue eller indtægt, som kunne være formand for en forsamling. Grundet stænderforsamlingerne fik borgerne, øget sin viden og interesse om og for politik markant. Efterhånden opstod der altså en kultur for politik i Danmark, og der blev oprettet mange små politiske bevægelser, blandt andet De Nationalliberale(1842-1882).
I midten af 1800-tallet (1848) blev presset mod enevælden større. Revolutioner startede i hele Europa. I Danmark krævede borgerne at den daværende konge (Fredrik 7.) skulle indføre en såkaldt fri forfatning. Kongen accepterede, og underskrev i juli Danmarks Grundlov. Det hele foregik meget fredligt, i modsætning til mange andre steder i Europa. Grundloven er i dag den vigtigste af alle love vi har i Danmark (alle nye love der vedtages, må ikke være imod Grundloven)
Det er gratis at oprette en konto