Laks: livscyklus og adfærd

Den atlantiske laks, Salmo salar som den hedder på latin, er en anadrom fiskeart. Det vil sige, at den vandrer fra havet til ferskvand for at gyde. Laksen er i stand til at finde tilbage til det vandløb, hvor den selv er født. Man siger at den "homer" til et bestemt vandløb. Pga. homingen er laksene i de enkelte vandløb tilnærmelsesvis genetisk isolerede, fordi en laks fra et vandløb meget sjældent parrer sig med en fra et andet. Man taler derfor om forskellige stammer af laks, der gennem tiden har tilpasset sig de specielle forhold, der findes i forskellige vandløb. De enkelte laksestammer er derfor genetisk forskellige.

Laksene gyder i vandløb af passende størrelse og med dybder på 0,5-2 m. Der skal være frisk til rivende strøm og bunden skal bestå af grus og sten. Desuden skal vandet være rent og iltrigt. Æggene gydes i en gydegravning som laksehunnen graver i vandløbsbunden. Samtidig med at hunnen gyder æggene gyder hannen sæden, og befrugtningen finder sted i vandfasen. Herefter dækker hunnen æggene med grus og sten, så de befrugtede æg befinder sig 10-50 cm nede i vandløbsbunden i en såkaldt gydebanke. En laksehun gyder mellem 2500 til 10000 æg alt efter hendes størrelse. Gydningen finder sted om efteråret og vinteren alt efter hvilken laksestamme der er tale om. Hen på foråret klækker æggene. Den nyklækkede lakselarve har på bugen en stor blommesæk. Blommesækken er en slags madpakke som lakselarven lever af de første uger efter klækning. Når blommesækken er ved at være opbrugt begynder lakselarverne at bevæge sig op gennem gruset, og når vandtemperaturen er ca. 8 ° C, dukker lakseynglen frem af gydebanken. Efter lakseynglen har forladt gydebanken finder den et passende sted i vandløbet, hvor der er skjul og gode muligheder for at finde føde. Lakseynglen er territoriehævdende og de vil forsøge at jage artsfæller væk, der kommer inden for synsvidde. Derfor spredes lakseynglen fra en gydebanke over store områder i vandløbet hvor der er egnede opvækstpladser. I de første stykke tid lever lakseynglen af vandlopper og små insektlarver. Senere består føden af større insektlarver, krebsdyr og mindre fisk.