Analyse af Sophus Claussens digt 'Balaften'

Analyse og fortolkning af Sophus Claussens digt ”Balaften”

Man høre ofte mænd omtale kvinder som et mysterium - en gåde der ikke kan løses. Også denne tanke lader til at have strejfet Sophus Claussen i digtene ”Balaften” og ”Rejseminder” fra digtsamlingen ”Pilefløjter” fra 1899.

Som også titlen indikerer tager digtets indhold sted til en balaften. Fortælleren er tilsyneladende selv gæst til ballet, men forholder sig observerende, han kigger igennem ”den fjerde væg”.

Digtets første del er opbygget over en dans (lancier), læseren følger en kvadrille bestående af fire par. Fortælleren er tilsyneladende en af herrerne i denne kvadrille, da det i anden strofe står skrevet:” til vor Kvadrille er samlet”, om han her mener at han selv er en del af denne kvadrille, eller at han føler sig som en del af denne gennem sine observationer, er vel et tolkningsspørgsmål. Digtets omdrejningspunkt er denne ene kvadrille, en kvadrille består af fire herrer og fire kvinder, men digtet drejer sig næsten udelukkende om de fire kvinder.

I første strofe stemmes instrumenterne, de ”rømmer sig, de klager, de skratter, de nynner….” skriver Sophus Claussen beskrevet med besjæling af instrumenterne og opremsning som får stemningen til at virke lidt forvirrende med alle de forskellige lyde. Så spilles der op til dans, kvadrillen dansere hilser på hinanden og dansen indtræder.