Ud fra, Afskedsvers, som er skrevet i 1899 af Sophus Claussen, vil jeg give en analyse af digtet, som omhandler det lyriske jegs tanker og følelser, om en situation hvor jeget sidder ved en fjord på en forårsdag, eftersigende, smuk forårsdag. Hvis man kigger på hvilken litteraturhistorisk periode digtet tilhører, kan man ud fra udgivelsesåret konkludere, at digtet er skrevet i symbolismen, som er karakteriseret ved, at digterene fra denne tid, ikke kan se verden som den er, men derimod ane det bagvedliggende, og det er det digteren videregiver i sin poesi. Denne litterære periode kan derfor sammenlignes med romantikken, hvor man også beskrev tilværelsen bedre end den egentlig var. Der er to forskellige retninger indenfor symbolismen, den transcendente- og den humanistiske symbolisme. Den humanistiske symbolisme er Sophus Claussens retning. I hans digte er formålet oplevelsen. Dette betyder ikke, at Sophus Claussen ikke havde en vision med sine digte. Han ønskede stadig, at fortælle sandheden, ikke den konventionelle sandhed, men derimod den sandhed, som kun kunne formidles subjektivt.
Kigger man derimod på kompositionen, kan det tilføjes, at digtet er skrevet i bundet form. Der er 4 strofer, der er 6 vers lange, og hver strofe er bygget op med 4 kortere linjer, som starter midt på de længere nederste linjer. Hvis man kigger på rim, er historien den samme, samtlige strofer har enderim og er bygget op således; a,b,c,b,d,d.
Det er gratis at oprette en konto