Jeg tror at Gud på en måde føler sig truet af mennesket, der er ved at blive for mægtigt. Han indser at han stadig kan sætte en stopper for at mennesket bliver altdominerende, men at det også er hans sidste chance. Derfor vælger han at give mennesket forskellige sprog, hvilket gør at tårnets opbygning går i stå.
Jeg synes helt klart at myten stadig er aktuel. Kommunikation er grundpillen i vores nuværende samfundsstruktur, og har været det essentielle i menneskeracens udbredelse over hele jorden. Hvis ikke mennesket havde udviklet sproget var vi ikke kommet nær så langt som vi er nu. Man ser det også i dyrenes verden. Dem, der kommunikerer, kommer længst. Sådan er det bare. ”Survival of the fittest”, som en klog mand eller kvinde en gang sagde, og det er tilfældigvis kommunikationen indbyrdes, der afgør om man tilhører ”the fittest”.
Mange vil nok stædigt påstå at det er udviklingen, altså teknologi og forskning, som afgør hvem der er stærkest. Dette er også rigtigt, men dog kun til et vidst punkt, da man ikke ville kunne udveksle viden med andre nationer, og derved styrke fællesskabet uden den kommunikation, som eksisterer. Så skulle man umiddelbart tro at man ud fra de ovenstående facts kunne konkludere, at kommunikation er en stillestående ting, men det er det absolut ikke. Begrebet kommunikation står ikke stille, det er blevet udviklet utrolig meget gennem de sidste, bare totusind år. I romerrigets tid, når noget skulle fortælles til nogle andre, som befandt sig langt væk. Lad os sige tohundrede kilometer væk, ville det tage dage at sende en besked over denne afstand. Det kunne betyde nederlag eller sejr i en krig. Derfor mente den forhenværende, meget kendte romerske kejser Gaius Julius Cæsar, at kommunikation var det væsentligste i et kejserdømme og et hvert andet rige. Han udtrykkede dette ved at bygge et kæmpemæssigt netværk af veje i hele hans rige, for at beskeder, men også hæren kunne komme hurtigt frem.
Det er gratis at oprette en konto