Analyse af H.C. Andersens eventyr 'Nattergalen'

Indledning

Fakta om Nattergalen

Sprog

Genre

Hoveddel

Gennemgang af personer og handling

Typiske eventyrtræk

Magiske tal

Miljø

Personer – modsætninger

Afslutning

Baggrund for valg af sted – historiske tids samfundsbillede

Konklusion – forfatterens motiv og holdning

Nattergalen

Teksten, historien og kunsteventyret Nattergalen er skrevet af vor egen danske kulturelle, folkekære, stolte og verdensberømte forfatter Hans Christian Andersen, i daglig tale forkortet og kendt som H.C. Andersen eller HCA. Eventyret blev første gang trykt i samlingen ”Eventyr, fortalte for Børn”, som udkom i slutningen af året 1843. Det kan dog læses af alle grupper i alle aldre.Den er skrevet i et gammelt og ikke-nutidigt sprog med gamle ord, udtryk, stavelser og synonymer, men det har også sin charme, og det er en oplevelse for læseren. Det er bemærkelsesværdigt, at alle navneordene starter med stort begyndelsesbogstav ligesom på tysk, som også siger lidt om, hvor gammelt eventyret er, og hvordan sproget har udviklet sig.

En tommelfingerregel siger, at H.C. Andersens eventyr er kunsteventyr og ikke altid har eventyrets faste kendetegn. De er specielle og unikke, og man skal altid være på vagt, for Andersen vil meget mere end blot at fortælle en eventyrlig historie – han har et budskab og et motiv med sine ”handlinger” og lader fantasien løbe vidt og frit omkring, for der et intet, der er rigtigt og forkert. Ved nærmere eftersyn, analyse og fortolkning er der ofte mange perspektiveringer og relationer i hans eventyr, og det gør sig også gældende i Nattergalen, som også beviser og beskriver HCA’s typiske romantiske skrivemåde.