Blodtypebestemmelse og blodtypesystemet

Hvis virus eller bakterier kommer ind i blodet, vil vores blod danne antigener mod dem, antigenet i vores blod laver en form for nøgle der passer til viruset eller bakterierne, antistoffet binder sig til antigenet og det får dem til at klumpe sammen, senere vil de hvide blodlegemer komme og æde det. Nogle proteiner og kulhydrater har en fast struktur som kan få kroppen til at tro at det er antigener, så den begynder at danne antigener. Der er også antigener på de røde blodlegemer så det er en god ide at kende sin blodtype hvis man skal have en blodtransfusion, så det ikke går galt, ved at det begynder at nedbryde det blod der kommer ind.

Rhesus systemet

Ca. 85 % af Danmarks befolkning er Rhesus positiv, det betyder at de røde blodlegemer har en Rhesusfaktor. Resten er rhesus negativ, det betyder så at de ikke kan danne Rhesusfaktor. Rhesus positiv ser sådan ud RR eller Rr, en negativ ser sådan ud rr. Hvis en rhesus negativ får Rhesusfaktoren ind i kroppen, vil den danne antistoffer imod det. Ved en blodtransfusion med en rhesus negativ der skal have Rhesus positiv blod, vil hans krop begynde at nedbryde de røde blodlegemer, men det sker ikke så tit for man undersøger blodet inden man starter en transfusion.