AB0 blodtypesystemet: Arv og bestemmelse

Vores blod er ikke ens. På overfladen af de røde blodlegemer sidder nogle stoffer, som kan være forskellige fra person til person.

Hvilke stoffer der sidder på blodlegemerne afhænger af de gener, som vi har fået fra vores forældre.

Vi ser her på det blodtypesystem, som hedder AB0 (udtales A-B-nul). Det er det vigtigste, når man skal se, om det ene menneske kan være bloddonor for det andet.

Hvordan arver vi AB0-blodtypen?

Lige som ved andre egenskaber, så får vi et gen (en allel) fra hver forælder, dvs at vi har to gener hver, det er helt som andre egenskaber, f.eks. øjenfarve. Det specielle ved AB0-systemet er, at der ikke kun er to forskellige muligheder (lille og stort bogstav), den at der er 3 forskellige muliger, vi siger at det er et 3-allelsystem. Der er den recessive allel, som vi betegner med i (lille i) og så er der 2 dominante, altså to slags I (store I). Vi kalder dem IA og IB. og da vi alle skal have to alleler (som godt kan være ens) bliver der mange muligheder, helt præcis 6 forskellige. De er her:

IAIA; IAi; IBIB; IBi; IAIB; ii

i er den recessive, so den skal man have to gange for at få blodtype 0, hvis man har et eller to IA er man blodtype A og tilvarende med IB. Har man to forskellige store i, altså IAIB, så er man blodtype AB. I et skema ser det sådan ud.