Det startede med vrede. Vreden blev større og større, som den voksede kom der en anden følelse frem; sorg. Han følte sjældent sorg, eller det gjorde han tit, men ikke denne her form for sorg. Det var som om, den ikke ville stoppe. Han vidste ikke, hvorfor han var så ked af det. Han sank bare sammen og brød ud i gråd. Han kunne ikke, for han ville ikke stoppe med at græde.
Mobbet
Han blev mobbet for alvor, så det gjorde ondt helt ind i sjælen, og hver gang døde lidt af ham. Sko-len var det daglige helvede på jorden, som ikke burde eksistere. Han sultede jo ikke, men han ville hellere sulte end mobbes. At slå gør ondt, men ord slår nogle gange hårdere. Han tænkte tit på mob-ningen, når han lå i sengen om aftenen.
Han ville gøre alt for at komme på andre tanker. Han havde sågar en dag tilbudt at vaske bilen en dag det var rigtig slemt. En af drengene i klassen var som en slange. Slange på den måde at ordende der kom ud af dens mund spyr ild, så ordende brændte en op inde fra. Han viskede det til dig selv, det slangen sagde: ”Du er forkælet, ensom og har ingen venner”. Det gjorde ondt, og der døde lidt af sjælen. Der var få gange i skolen; en gang om dagen måske, hvor det ikke var et helvede. Det var når hun, ja hende den søde, sagde: ”hej”. Men hende den søde, var ikke hans eller det sagde slan-gen. Slangen sagde, at hende den søde var sin.
Det er gratis at oprette en konto