Immunforsvaret er kroppens forsvar mod fremmede virusser og bakterier. Det ydre forsvar består af hud og slimhinder. Forsvaret er ikke helt perfekt for virussen kan stadig trænge ind. Dette kaldes en infektion. Men det betyder ikke at du er blevet syg fordi dine hvideblodlegemer kan godt nå at stoppe dem før de begynder at udvikle sig.
Antigener:
Under en infektion får man et fremmed stof ind i sig. Dette stof kaldes antigen. Antigen består normalt af protein og/eller kulhydratforbindelser på overfladen af virus. Antigener stimulerer den inficerede organisme til at danne antistoffer.
Antistoffer:
Et antistof kan uskadeliggøre antigener ved at binde sig til disse og danne et antigen-antistof-kompleks som udfældes. Antistoffer er specifikke det vil sige at et givet antistof kun reagerer med et bestemt antigen. Antistoffer er proteiner der dannes af særlige hvide blodlegemer. B-lymfocytter.
Forsvarsceller:
Dette forsvar forsvarer kroppen mod antigener. Forsvaret sender sine hvide blodlegemer på generne. Hvis virusset trænger igennem bliver det mødt med ædeceller (mikro- og makrofager, fag = æde). Ædeceller og andre hvide blodlegemer (lymfocytterne) må træde til.
Lymforcytterne:
Der findes T- og B-lymforcytter som findes i blodet (lymfen og lymfeknuderne). B-lymfocytterne bliver i lymfeknuderne. I at er der 1,5kg lymfocytter i mennesket. Følgende lymfocytter er involveret i forsvaret; T4-hjælpeceller, T8-dræberceller, T8-hæmmeceller, B-lymfocytter (der producerer antistoffer).
Det er gratis at oprette en konto