Måske den store drøm hun havde, om at danse "La grande Neapolitaine". Dansen hun ikke fik danset!
Irene Holm er danserinde fra Det Kongelige Teater, og selvom at det er tredive år siden hun gik på balletskolen, er dans stadig hendes liv. Irene Holm længes efter skolen, fællesskabet og danselæren, som hun havde et godt øje til. Frøken Holm forsøger sig nu, med at rejser ud på landet for at lave dansekurser. Dansekurser for børn, Herre og Damer. Hun lejer sig et værelse hos en smed og hans familie, hvor hun kan bo til kurset er omme. Kurset vare et stykke tid, og kulminere med et afdansningsbal. Afdansningsfesten bliver meget fin med koldt bord til to kroner, Irene Holm danser med sine elever og alle gæsterne er i højt humør. De unge synger, de gamle drikker privatglas og står op fra deres pladser for at slå hinanden på skuldrene. Folk beder Frøken Holm om at danse, hvad hun lidt modvilligt indvilger i. Hun bliver nervøs, men vælger at danse en solodans. Midt i det hele skifter hun solo, og da hendes krop ikke er hvad den har været, falder hun. Frøken Holm skammer sig. Præstefrøkenen, Kappelanen og skolelæren prøver at undskylde det, ved at påpege, at Frøken Irene Holm ikke forstod sig på ballet.. Derefter drog Irene Holm videre til en anden by - for at fortsætte det, man kalder Livet.
Det er gratis at oprette en konto