John Locke, revolutioner og enevælde

Om John Locke, The Glorious Revolution, enevælden, Den Amerikanske Frihedskrig, administrativt rod, Menneskerettighedserklæringen, fødevaremangel, Stænderforsamlingen, Nationalforsamlingen og stormen på Bastillen.

I år 1658 døde den britiske diktator Oliver Cromwell, som siden opløsningen af parlamentet i 1653 havde regeret som diktator. Herefter blev slægten Stuart genindsat på den engelske trone. Karl 2. Blev konge i England, men magtfordelingen mellem konge og parlament var uklar. Efter Karl 2.s’ død i 1685, blev Jacob 2. indsat som konge. Man frygtede at katolikkerne ville få for stor magt i England, efter at Jacob 2. var konverteret til katolicisme. Oppositionen mod Jacob 2. voksede hurtigt, men da kongen ingen sønner havde regnede disse modstandere bare med, at den katolske konge ville være et overstået kapitel når kongen døde. Men i 1688 fik kongen en søn, og da vidste hans fjender at den katolske stat ville vare ved. Derfor kontaktede nogle af oppositionslederne Vilhelm af Oranien. D. 5. november 1688 gik Vilhelms hær i land i Torbay på Englands sydkyst, og marcherede til London. Jacob 2. flygtede til Frankrig, og Vilhelm blev valgt til konge af parlamentet. Efter at de havde accepteret Bill of Rights (Lov over rettigheder). Denne indeholdt en masse rettigheder og love, og mange af disse gik igen i den Amerikanske Forfatning. Det nye system var baseret på John Lockes tanker om Liberalisme. Liberalisme betød at enhver har ret til at søge sin egen lykke. Hovedtanken i liberalismen er personlig frihed. At hvert enkelt menneske har en selvstændig mening, og at alle mennesker er lige meget værd. At det enkelte menneske har en række naturlige rettigheder f.eks. retten til frihed, liv og ejendom. Det er statens ret at beskytte disse personlige friheder, men staten må heller ikke bestemme for meget. Dette sikredes i en skreven forfatning, og en fordeling af magten. Magten fordeledes i tre forskellige myndigheder; Den lovgivende magt (Parlament), den dømmende magt (Domstolene) og den udøvende magt (Regering, præsident etc. Altså den myndighed der skal sørge for at loven bliver overholdt. Under regeringen og præsidenten er så f.eks. politiet). Dette kaldes The Glorious Revolution.