Nyttevirkning ved kaffebrygning

At bestemme nyttevirkningen ved 3 forskellige former for kaffebrygning, henholdsvis elkedel, gasblus og kogeplade.

Indledende teori:

For at finde denne nyttevirkning kender vi en række formler og teorier som vi kan benytte.

For at varme vandet op kan man med en energimåler bestemme den omsatte energi Eomsat, som er vigtig i målingerne. Det er dog ikke alt energien der bliver brugt til at varme vandet op. Men den energi der nu engang bliver brugt kaldes Enytte og resten er så Etab.

Dette kan også beskrives ud fra denne brøk:

? = E nytteE omsat nyttevirkningen er mellem 0-1 og jo tættere dette resultat er på 1 jo bedre er nyttevirkningen.

Enytte er den energi der skal benyttes til at varme vandet op:

Enytte = m*c*?t

Eomsat kan vi måle ud fra et energimeter og ud fra denne formel:

P= E omsat?

Eomsat = p* ?

Ved gasblusset er det dog lidt anderledes her skal vi nemlig måle gassens brændværdi som jeg vil kalde L

L= (Gas%*brændværdi)+(Gas%*brnædværdi)100

Hypotese:

Ud fra alle disse formler vil jeg nu prøve at opstille en hypotese over forsøget. Da det er nyttevirkningen vi skal finde skal jeg finde ud af hvilken af disse apparater der har den største nyttevirkning. Jeg tror dette er elkedlen, denne har en et varmelegeme nede i vandet, mens de to andre apparater først skal varme henholdsvis kogeplade og eller gryde op.