Frøkenen

Frøkenen handler om en ældre kvinde, som bruger sit liv på stille eksistenser. "Frøkenen" har to faste veninder: Karen, hendes tjenestepige fra præstegården, og en ældre dame Line som har haft nedsatte sanser gennem en årrække. Frøkenen er "single" og lever i et lille byhus med en have fuld af blomster og planter. Frøkenen er nok godt oppe i alderen, og holder sig godt i gang. Hun har ingen børn, derfor navnet "jomfruen". Hun har mange bekendtskaber med menneskene fra byen og inviterer til kaffe, og ingen skal gå glip af hyldebær-saften. Når en er død på fattiggården så plyndrer hun straks bedet og binder en krans, fordi hun tænker, at der nok ikk er nogle som giver dem en kærlig hånd. Frøkenen er bange for hun ikke vil opfylde det som folk forventer af hende, og derfor gør hun hvad hun kan, for at være noget for så mange som muligt af dem hun mener, kan have brug for det. Hun har et bredt socialt netværk, men ingen af disse mange forhold og bekendtskaber lader til at vare nogle hun betegner som venner. Hendes venner er døde og hun savner dem, især når hun læser gamle breve om aftenen. Muligvis er det for at holde ensomheden på afstand at hun holder liv i de venskaber med Karen og Line især. Hun har ligeledes et tilknytnings problem, hun kan ikke tåle at se noget dø, eller ting forandre sig og specielt ikke dyr. Samtidig indeholder hun en stærk psyke, hun lader sig ikke slå ud af lidt sladder i byen, hun er ikke bange for sit ry. Men hendes liv ligger ikke op til at der kommer til at ske de store forandringer i hendes tilværelse, Da hun har gjort de