Frøkenen analyse

Herman Bangs novelle “Frøkenen”, er et meget godt eksempel på en historie, fra det moderne gennembrud. Der er masser af beskrivelser, som passer til perioden, men det er kun, hvis man går ind i detaljer. Hvis man blot kigger på den information, man kan få om hende, hvis man for eksempel besøger hende, vil historien være et perfekt eksempel på en historie fra romantikken. Frøkenen har sin egen urtehave, og hun bor sammen med sin ven Karen. De har gæster næsten hele tiden, hvor der hver gang er fyldt op rundt om bordet. Frøkenen laver lækker mad, og hver dag ser hende og Karen på lygtetænderen, når han tænder lyset. Alt virker idyllisk og godt. Hvis historien havde fundet sted i romantikken, havde der ikke været mere til historien end det. Der ville måske være nogle problemer, men de ville blive løst igen. Der hvor man rigtig kan se, at historien er skrevet i det moderne gennembrud, er når man går ind i teksten, og får hendes fortid at vide. Det viser sig frøkenen har sine egne problemer, som hun aldrig vil glemme, men selvom hun har alle de problemer, holder hende og Karen ud, og de klarer sig alligevel. Frøkenen har efter sin fars død gjort alt, hvad hun kan for at hjælpe andre mennesker, også selvom hun selv har brug for hjælp og kærlighed. Historien er delt op i tre dele, der ikke kun beskriver miljøet, men også Frøkenen selv. Først ser man huset udefra. Frøkenen har ikke noget specielt ved sit hus, det er meget lille, og er ikke nødvendigvis noget, man lægger så meget mærke til, hvis man ikke ved hvem der bor der. Hun prøver at sprede sin kærlighed til omverdenen, ved at lade sit træ vokse, men byen vil ikke have det, og træet bliver konstant klippet ned. Træet symboliserer det, som folk ikke kender hende, kommer til at se. Hver gang træet bliver klippet ned, bliver hun ked af det fordi hun hader at se noget dø, fordi hun selv frygter sin egen død. Derefter ser man haven, som kan beskrives som hendes egen verden. når man kommer ind i hendes egen have, vokser alting frit, og der er meget mere man kan få at vide om hende. Det er det, som hendes gæster og venner ser, og hun vil dele så meget af sin kærlighed gennem haven, ved at give ting fra haven ud til andre. Til sidst ser man inde i huset. Det er der hendes fortid er gemt væk, og det er derfor hun tørrer blomsterne, så hun kan tage en del af den glade sommer, sin kærlig og sin glæde med, når det bliver vinter. Hun har sin ven Karen, som også har været igennem hårde tider, ligesom hende selv. Hver dag når Karen er væk genser hun brevene fra sine døde venner, og frygter sin egen død.