Efter jeg flyttede hjemme fra, begyndte jeg på et studie i København. Det var også der, jeg mødte Igor. Han var virkelig en veldannet mand ham Igor. Han snakkede hele tiden om sine politiske holdninger, og det var det jeg faldt for.
Efter vores studie var ovre, flyttede vi ind i det pæneste hus man kunne få. Huset havde tre fag og en grøn gadedør. Nå jeg så døren, blev jeg altid så glad. Det hele var perfekt i tre uger, indtil det gik galt.
En aften da Igor var på vej hjem fra værtshuset Stjernelys, blev han myrdet på åben gade. Politiet fandt aldrig gerningsmanden, og det gjorde mig så evig trist. Igor blev ikke kun myrdet. Han blev myrdet før vi blev gift. Jeg tænker stadig på ham den dag i dag, og har ikke været sammen med en anden mand siden.
Ofte tænker jeg på de gode, gamle dage. Jeg tænker på mine gamle venner. Vidst er de fleste af dem blev taget af døden, og jeg er bange for, at jeg bliver den næste. Tanken om døden skræmmer mig lidt, men jeg føler, at jeg er klar til at drage til himmels.
For at dulme smerten laver jeg kranse. Jeg nyder at sidde indenfor og binde dem, da det giver mig en indre ro. Hører jeg at en stakket er død på fattiggården, en uden familie og venner, tøver jeg ikke med at lave en krans til lejligheden. Jeg kan sætte mig ind i deres sted, da jeg har det på nøjagtig samme måde. Jeg ved hvor trist det må være, at ikke have nogen familie tilbage. Ingen til at sige det sidste farvel. Det ikke den måde man skal ende sit liv på.
Det er gratis at oprette en konto