Som gulnæbet unge blev den fundet af nogle drenge, og de bragte den til præstegården. De tog sig af den og blev glade for den, og de ville ikke kunne forstille sig at skille sig fra den.
Den voksede op blandt ænder, høns og får.
Den boede på et gammelt plankeværk ved svinehuset.
Den ventede altid på at ”store” Dorthe skulle kaste mad ud til den fra køkkenet.
Den prøver tit at flyve væk men den kan ikke, så den sidder bare med næbbet nede i sin fjerdragt. Den spiser og rører sig ikke op til et halvt døgn, og den har en hjemve følelse. Den forsøger at flyve, men det bliver ikke til noget, så den lander på jorden. Den skammer sig efter, og sætter sig i et mørkt hjørne.
Den gamle præst dør, og der opstår en forvirring. (Og de glemmer helt den kongelige fugl)
Lige pludselig en dag fløj den, og den følte sig rigtig som en ørn.
Bliver bange, vil lande på noget, og det bliver et fjeld. Den er svimmel og kigger efter præstegården, men den ser fjeld bag fjeld, og uden nogle plankeværker der dækker mod vinden. Solen gik ned i blodrøde aftenskyer, det varslede uvejr og mørke nætter.
Det er gratis at oprette en konto