Appelsiner

Novellen handler om en grønthandler ved navn Jonassen, som har en stad ude på gågaden. Han havde om morgenen fået 25 appelsiner, som han havde lagt omme bag disken. Jonassen sendte sin kone hjem, fordi han vidste hun ikke ville være i stand til at uddele dem retfærdigt. Fru Klingspuhr, over på den anden side af gaden, havde således en butik, hvor Jonassen ude foran engang havde taget hende i at have nogle duske kørvel op fra tasken. Den havde hun hugget fra en anden stand, hvor der også blev solgt grøntsager. Fremover når fru Klingspuhr gik forbi, turde hun ikke andet end at købe noget hos Jonassen. Fru Nielsen og hendes to små børn skulle bare have to bundt gulerødder. Jonassen var så gavmild at give børnene en appelsin hver. Hovedpersonen er Jonassen. Bipersonerne er Jonassens kone, Fru Nielsen og Fru Klingspuhr. Jonassen kan ikke lide Fru Klingspuhr, fordi hun er så flabet altid. Fru Klingspuhr ser ned på Jonassen, som om han ikke ejer noget overhovedet. Jonassens kone er gavmild og glad. Jonassen og Fru Klingspuhr hader hinanden. Novellen finder sted i en by, hvor der er mange mennesker. Handlingen strækker sig over en dag. Dagen startede med at Jonassen købte 25 appesiner. Derefter sendte han sin kone hjem. Så kom der kunder, til hans stand og købte noget. Man følger Fru Nielsens tanker i slutningen af novellen. Sproget er let at forstå. Novellen henvender sig til alle aldre. Det er en alvidende fortæller. Temaer i novellen er had, kærlighed og godhed. Budskabet i novellen er at Jonassen ikke kan udstå Fru Klingspuhr. Senere finder Fru Nielsen også ud af at Fru Klingspuhr er en type, hun hellere ikke kan klare. Jeg tror forfatteren, har skrevet den her novelle, for at beskrive en almindelig dag på torvet. Jeg synes det er en god novelle, og den har en god handling. Det er af den slags noveller, jeg godt kunne læse flere af. Der var økonomisk krise på det tidspunkt. Året er 1940. Der blev sat begrænsninger på mange madvarer. Udvalget var ikke ret stort, da vi ikke kunne få varer fra udlandet, Der kan man sige, at det må have været meget svært, at sælge noget som der jo faktisk også blev skrevet i novellen. Også sådan var det da Fru Nielsen, stod ved Jonassens stand, og ville købe de gulerødder. Da forærede Jonassen 2 appelsiner væk til børnene, hvorpå moderen sagde: "Tænk dig de har aldrig smagt en appelsin før i deres liv". Det fortæller hvilken situation de stod i. Fattigt og nøjsomt. Tove Ditlevsens kendetegn er nok meget noveller, romaner og digte, hvori der bliver skrevet om barndom, ungdom, de voksne og i det hele taget piger. Tove Ditlevsen skrev meget om, hvorfor livet var, som det var. Det gør hun fordi hun vil vide alt. Også fordi hendes barndom var hård og fattig, det var under krigen, der skete så meget. Tove Ditlevsen er et godt menneske, som huskes i hele Danmark. Personligt husker jeg hende for filmen "Blinkende Lygter". Tove Ditlevsen havde sin egen måde at skrive på: For det meste en alvidende eller 3 person. Hun skrev altid, så man kunne forstå det. Ikke gammeldags eller på nogen måde forvirrende. Jeg gætter på, at hun kunne lide at skrive, om de temaer hun nu engang skrev om. Det er også derfor, de er spændende, og der er virkelig gået i dybden med de digte, noveller eller romaner jeg har læst med hende. Hun er rigtig god til at få alle detaljer med i alt hun skriver.