Teatrets verden og oplevelsen af 'We Will Rock You!'

Salen er nærmest tom, kun en halv time til showet starter.

Publikum begynder at strømme ind, salen er nu halvt fuld.

10 minutter til start, salen er helt fuld. De to mænd som skal styre følgespot

kravler op i riggen. Lyset i salen bliver dæmpet, det store safety curtain er nu

væk. Showet starter Man mærker spændingen stige, helt ud i fingerspidserne som

nu er begyndt at klappe. Vi er i en tid hvor computere producerer alt musik, ingen

rigtige instrumenter bare syntetisk lyd. Ingen lytter til rockmusik mere, bands som

Queen og U2 er døde. Men ”the bohemians” leder forgæves efter rocken. De lever

i et underjordisk miljø, i Tottenham Court Road Street Station. 3 timer er nu gået,

”the bohemians” finder rocken begravet i en mur. Vi går ud fra det mølædte teater

som nu er fuld af støv fra de gamle velour sæder. Man har en dejlig følelse indeni,

som om du var en del af showet, at du var en del af musikken. Og deres budskab med ”We Will Rock You!” er virkelig nået ud til os, helt ind i hjertet.

Siden da har Queen altid været en speciel del af mit liv

Det ses over alt. Man kan nærmest ikke gå en tur gennem en hvilken som helst storby uden at se dette, Skuespil. Livet i teatret, de mølædte sæder som fylder salen med støv når publikum bryder ud i en kæmpe klapslave som under en rock koncert. Lamperne, spotlights, kostumerne, scenen. Gadeteater, gøglere, kunstnere, artister. Folk som stiller sig op på gader og stræder, mimer, tryller, taler, gøgler. Alle med det til fælles at de er en del af et show. Alle fordi de elsker at træde op foran hundredevis af mennesker og levere en vare som de ved er i verdensklasse. Det er oplevelsen når man sidder og ser en god gyserfilm, og man mærker hårene rejse sig i nakken. Oplevelsen når man griner af en god komedie, eller bliver opslugt af en thriller. Skuespillet, humoren, gyset. Som oplevelsen af at stå bag scenen og vide at der sidder 100, 500, 1000 mennesker og venter på at du kommer på scenen. At mærke luften, spændingen stige, at høre publikum klappe og huje når man går på. Når man i flere måneder har øvet sig, for at opbygge et produkt, et stykke som man er tilfreds med. Og man får lige netop den respons man havde håbet på, positivt. Det er en ting som kan redde enhver dårlig dag. En anden ting som er fedt er at fordybe sig i en god bog, og se for sit indre blik hvordan figurer opstår og bevæger sig, spiller historien. Hvordan historien former sig trin for trin og bliver bygget op fra ingenting til noget kæmpestort, som fx et teaterstykke som ligeledes bliver formet og bygget op fra ingenting. Som over hele verden, fra London til Prag til New York, og Købehavn med for den sags skyld.