Når man ser på børn i dag, skulle man ikke tro, at de er bange for noget som helst. Sådan som de alle render rundt og opfører sig som vilde aber, kaster sig rundt i mudderet, slås med hinanden. Når jeg så kigger tilbage, på den gang jeg var barn, der legede drenge og pigerne i hvert fald ikke sammen. For pigerne havde pigelus, og vi havde drengelus. Jeg troede at når jeg havde plakater på min væg, så kunne de se alt hvad jeg lavede, fordi det lignede at deres øjne så alle mine bevægelser. Jeg var rigtig bange for edderkopper. Så om natten når jeg skulle sove, så puttede jeg mig altid helt under dynen, faktisk helt over hovedet med dynen, lukkede munden for så at trække vejret gennem næsen. For jeg var helt sikker på, at edderkopperne ville kravle ind i munden på mig og måske lægge æg derinde, eller det der var værre, begynde at spise af mig. Det er faktisk en af de få ting, som jeg stadig er bange for den dag i dag. Jeg troede på både julemanden og på nisser. Faktisk så meget, at hver gang vi kom i december, bedte jeg min mor om at lave risengrød, som jeg satte oppe på loftet så også nisserne kunne få glæde af julen. Så det ikke kun var alle os andre. Det var trods alt dem, der kom med gaver til os. Nu vi snakker jul. Dengang hvor julen, og for den sags skyld mine fødselsdage, kun handlede om at få en masse gaver, som jeg kunne bruge flere timer på at sidde og lege med. Nej, det var ikke så meget, at familien var samlet for at fejre mig, eller fejre hinanden, det eneste det handlede om, var de gaver jeg fik.
Det er gratis at oprette en konto