Essay

N?r man ser p? b?rn i dag, skulle man ikke tro, at de er bange for noget som helst. S?dan som de alle render rundt og opf?rer sig som vilde aber, kaster sig rundt i mudderet, sl?s med hinanden. N?r jeg s? kigger tilbage, p? den gang jeg var barn, der legede drenge og pigerne i hvert fald ikke sam-men. For pigerne havde pigelus, og vi havde drengelus. Jeg troede at n?r jeg havde plakater p? min v?g, s? kunne de se alt hvad jeg lavede, fordi det lignede at deres ?jne s? alle mine bev?gelser. Jeg var rigtig bange for edderkopper. S? om natten n?r jeg skulle sove, s? puttede jeg mig altid helt under dynen, faktisk helt over hovedet med dynen, lukkede munden for s? at tr?kke vejret gennem n?sen. For jeg var helt sikker p?, at edderkopperne ville kravle ind i munden p? mig og m?ske l?g-ge ?g derinde, eller det der var v?rre, begynde at spise af mig. Det er faktisk en af de f? ting, som jeg stadig er bange for den dag i dag. Jeg troede p? b?de julemanden og p? nisser. Faktisk s? meget, at hver gang vi kom i december, bedte jeg min mor om at lave risengr?d, som jeg satte oppe p? lof-tet s? ogs? nisserne kunne f? gl?de af julen. S? det ikke kun var alle os andre. Det var trods alt dem, der kom med gaver til os. Nu vi snakker jul. Dengang hvor julen, og for den sags skyld mine f?d-selsdage, kun handlede om at f? en masse gaver, som jeg kunne bruge flere timer p? at sidde og lege med. Nej, det var ikke s? meget, at familien var samlet for at fejre mig, eller fejre hinanden, det ene-ste det handlede om, var de gaver jeg fik.