Det var sidst i november i Joguslavien. Tias og Ruar fulgtes til Stara Vitez som de plejede. Der var jævnligt fest for de unge. Tias og Ruar var tvillinger trods næsten ingen vidste det fordi de ikke lignede hinanden. På vejen dertil mødte de Zelma og Nadija, så de fulgtes. Ruar kunne godt lide Zelma, hun vidste det bare ikke.
De drejede ned af vejen og gik ind i et gammelt forfaldent forsamlingshus. Kyrill, den ældste der skulle holde øje med alle de andre stod i døren og tog imod dem. Miguel og Danuta var kommet. De var kærester. Miguel og Danuta var gode venner med Tias og Ruar. Folk begyndte at danse og snakke. Tias, Ruar og Zelma sad og snakkede i et hjørne. Tiden gik og det blev aften.
Senere på aftenen gik Ruar hen til Zelma og gav hende en sodavand, og snakkede lidt med hende. Han var genert og gik ikke så længe efter.
Der lød skud udenfor. Nogle af ruderne i forsamlingshuset blev knust og nogle drenge der stod foran vinduerne blev ramt. Alle ned på gulvet nu! råbte Kyrill og kastede sig selv mod væggen. Han kravlede hen til et hul i muren og hev en pistol op af sin baglomme som han havde haft trøjen til at dække.
Det er gratis at oprette en konto