Der var engang en smuk by, der lå langt oppe i bjergene. Det var en lille by, både med lejligheder og små huse med marker. Byen var omgivet af den flotteste natur, og altid var himlen blå og solen skinnede. Det var en god by at leve i, mente alle beboer i byen. Alle kendte hinanden, og man mødte aldrig et uvenligt eller trist ansigt på gaden. Og det var klart, byens gader kunne ikke andet end at opmuntre. De små lejlig-heder var alle malet i forskellige farver, det mindede mest om en regnbue på en blå himmel.
Desværre var det ikke alt omkring byen der var smukt. Uden for byen lå et slot. Så bliver man jo fristet til at tænke at slotte er smukke, og fyldt med yndige prinser og prinsesser. Men på slottet boede hverken prin-sesser eller prinser. Nej, der boede en ond og ækel fyrste, som havde 2 store forvoksede vinbjergsnegle til vagter. Engang boede der faktisk en mægtig konge, som havde en yndig datter, på slottet, men fyrsten slog kongen og prinsessen ihjel. Kongen begravede han, men fra prinsessen tog han først alt hendes blod, og derefter begravede han også hende. For alle ved jo, at når vinbjergsnegle bliver fodret med ungpigeblod, vokser de sig unaturligt store. Heldigvis havde fyrsten aldrig vist sit grimme ansigt i byen, men alligevel skabte bare tanken om ham gys og ubehag.
Det er gratis at oprette en konto