Pigen Sara

Pigen…Det var en kold og mørk vinter aften da jeg så hende for første gang, hun havde langt lyst hår og en lang smuk kjole på. Hun hed Sara, jeg kunne ikke lade vær med at kigge på hende, hun så så smuk ud i den kjole, det var ligesom hun var en engel, jeg kunne næsten forstille mig hende med lange hvide vinger. Det var så underligt at tænke på at Sara kunne være en engel, engelen Sara bare tanken om var helt fortryllende. Det er cirka et halvt år siden jeg havde set hende for første gang men jeg kunne stadig ikke få hende ud af mit hoved det var ligesom om hun havde sat sig fast og lige meget hvor meget jeg prøvede ville hun ikke forsvinde, jeg tænkte dengang at jeg måtte tage mig sammen og snakke med hende men det var så svært fordi alle var hele tiden omkring hende og lige meget hvad jeg prøvede på så var de andre mere interessante end mig, men lige pludselig skete der noget, hun var væk, jeg gik ud for at lede efter hende men det var som om hun var sunket i jorden, jeg synes stadig den dag i dag at det er underligt at hun bare kunne forsvinde uden videre. jeg tænkte igen tilbage til den dag hun stod uden foran mit hus og spurgte om hun måtte komme ind, det var som om vi havde kendt hinanden hele livet men det havde vi jo ikke vi havde mødt hinanden en gang før og der var jeg sikker på hun ikke lagde mærke til mig for hver gang jeg kiggede hen på hende var hun optaget i noget andet. Da hun stod ude foran mit hus og spurgte om hun måtte komme ind da var jeg sikker på at jeg ville besvime, men jeg sagde ja og hun kom ind, da hun havde været der lidt og havde fået varmen spurgte jeg hende lige ud om hun vidste hvem jeg var, for jeg kunne jo ikke sige at jeg kendte hende på det tidspunkt det eneste jeg vidste om hende var at hun hed Sara. Hun smilede og sagde ’ja jeg ved hvem du er, jeg ved du hedder Christoffer og at du har to søskende som hedder Maria og Josefine’. Jeg spurgte hende hvor fra hun vidste det for så vidt jeg huske så var det ingen til den fest jeg var til som vidste at jeg havde to søskende for Maria hun var jo død. Hun døde for cirka 5 år siden. Hun sagde at gud havde fortalt hende det, jeg fattede ikke helt dengang hvad gud havde med det at gøre men det fandt jeg så ud af da hun fortalte mig at hun var en af hans engler. Men hun var flygtet fra engle riget fordi hende onde tvillinge bror ville overtage engle riget og gøre det ondt og det kunne hun ikke klare så hun var flygtet for at finde hjælp med at besejre ham. Da hun var kommet tilbage til jorden for at finde hjælp tænkte hun at det eneste sted hun ville være sikker på han ikke ville kunne finde hende var hos mig. Hun begyndte at fortælle mig alt om hende selv og om hvordan det var at være en engel, hun spurgte mig om jeg ville hjælpe hende med at besejre hendes bror da hun var færdig med at fortælle mig alt om engler, jeg sagde selvfølg ja. Sara tog mig med tilbage til engle riget så jeg kunne se hvordan det så ud, hun sagde til mig at jeg blev nød til at tage vinger på så jeg kunne lige alle de andre engle. Vi kom til engle riget og hun mødte sin bror Adam. Adam var lederen af de onde engle og det var ham der bestemte hvem der skulle død og leve, Adam så at Sara havde taget mig med og han begyndte at spørge indtil hvem jeg var og hvor jeg kom fra og hvorfor han ikke havde set mig før men det kunne vi jo selvfølgelig ikke svare på så Sara blev smidt i fængsel for at have overtrådt en af de vigtigste love blandt englene og det var at fortælle et menneske at man var en engel. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre for jeg var jo bare et menneske og det var dem som havde alt magien, det var dem der kunne alt og mig der ikke kunne noget som helst. Det eneste jeg tænkte var bare at jeg måtte befrie Sara så vi sammen kunne redde riget fra hendes bror. jeg udtænkte forskellige planer men efter lidt tid kom jeg i tanke om den bedste plan som man kunne komme i tanke om, i planen indgik der at jeg måtte tage at finde nogle som kunne hjælpe mig men der var jo ikke andre end mig som vidste noget om det så jeg måtte spørge alle om hvor jeg fandt nogle fra Sara’s familie som ville hjælpe, men jeg fandte heldigvis hende fætter som med glæde hjælpe mig med at få hende ud, men den eneste måde som vi kunne få hende ud på var at vi måtte snyde alle vagterne, men det var svært at snyde dem når de var så mange og vi bare var to, de var jo over alt. Vi tænkte at den eneste måde at få reddet hende på var at finde en hel masse engle og få dem til at samarbejde med os, vi endte med at finde