H.C. Andersens digt ”Digterskibet” skal læses som en forunderlig rejse gennem faserne i den romantiske periode (ca.1800-1830). Digtet indeholder mange forskellige brudstykker fra denne periode, hvilket også gør det svært at læse digtet som et handlingsdigt. En anden grund til at det er svært at opfatte digtet som et handlingsdigt, er at hele digtet er opbygget som en stor metafor. Skibet skal ikke opfattes som et materielt skib, men som et ”transportmiddel” med den funktion at bringe læseren rundt i den romantiske periodes faser. Derfor kan/bør (der er ikke kun en måde at læse et digt på) man læse digtet som en gennemgang eller ”smagsprøve” på nogle af de mest fremtrædende verdensopfattelser i denne periode.
Denne utraditionelle opbygning gør det kompliceret at give en samlet gennemgang af digtet. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at gennemgå hvert vers for sig. Dog ikke slavisk gennemgang, men udpluk af det mest relevante i de enkelte vers, eventuelt sammenlignet med citater fra andre tekster skrevet i samme periode. Denne analysemetode mener jeg vil give den bedste indsigt i digtet.
Digtet tager sin begyndelse med at H.C. Andersen via ”det uendelige store hav” udtrykker hvor uendelig stort lyrikkens er. Endvidere beskriver han digterne, de forskellige lyriske udtryksmåder og verdensopfattelserne som små skibe og både, der i konstant bevægelse farer ud og ind mellem hinanden. Første vers betragter jeg derfor som en indledning og beskrivelse af lyrikkens verden og de uendelige muligheder og variationer der befinder sig indenfor denne, i form af skibene på det store hav.
Det er gratis at oprette en konto