Analyse af Benny Andersens digt 'I begyndelsen'

”I begyndelsen” er et digt skrevet af Benny Andersen, fra digtsamlingen ”Denne kommen og gåen” fra 1993.

Benny Andersen (født 7. november 1929 i Vangede) er en dansk digter, lyriker, forfatter, komponist og pianist.

Han har udgivet digtsamlinger, noveller, romaner, essays og børnebøger, bl.a. bøgerne om Snøvsen.

Han er måske mest kendt for sit langvarige samarbejde med sangeren Povl Dissing.

Teksten handler om Danmarks historie, og om hvad som har skabt vores samfund. Benny Andersen lovpriser mangfoldigheden, og mener samtidig, at det er indvandrerne som har skabt og formet vores samfund. Han giver et indblik i hans synspunkter, og prøver at beskrive danskhed fra hans synsvinkel. Han mener at indvandringen er en god ting for landet, og at vi alle sammen i bund og grund er indvandrere. Han sætter spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig er dansk kultur og danske værdier. Han illustrerer, hvordan tyske og franske navne som Lehmann og Andræ (kommer af det franske André) efterhånden lyder mere og mere danske.

Genren er et moderne digt. Der er ikke nogen stram komposition, og digtet kan virke ganske ustruktureret ved første øjekast. Der er ikke nogen tegnsætning, og stroferne er af forskellig længde. Det er ikke et rimdigt, og der bliver ikke benyttet noget specielt rimmønster såsom dobbeltrim eller lignende. Der er ingen bestemt rytme i digtet. Digtet virker meget ordtungt, og egenavne bliver brugt flittigt.