En aprilmorgen, Alice havde sin mor på besøg. Alice bygyndte at læse avisen.
Alice sagde, Victor Emilius Ravnkilde død, Han ville låne en tændstik ud men efter han havde lånt tændstikken ud til cykellisten, skød cykellisten ham bag fra. Hun sagde igen, det er forfærligt, nu sidder vi her og har det godt, mens andre lider og har smerter. Moren sagde bare, han må ikke havet været kendt, så havde din far nok kendt ham. Moren gik. Senere kom Jørgen, som tit var inde hos Alice mens Paul, Alices mand var sendt over for at hjælpe med at kæmpe mod tyskerne. Jørgen gik hen til Alice og sagde. Her er der en gave. Alice sagde Jeg er ikke forelsket i dig. Jørgen smilede, det er nok mig, der har været forelsket i os begge to.
Pluselig bankede det på døren, det var Paul. Han gik hen til Alice og kyssede hende, han sagde at han havde savnet hende, hun sagde hun også havde savnet ham. Paul sagde hvis der er nogen som banker på døren, så luk op og lad dem komme ind, de skal se Jørgnes frakke, de spørg sikket hvem det er, jeg gemmer mig.
Det bankede på døren, det var dem, Tyskerne. Paul løb om bag et gadin, tyskerne ledte efter Paul, men fandt ham ikke. Det var sendt og de måtte i seng.
Det er gratis at oprette en konto