(s. 51 l. 28. ) ( s. 52 l. 1,2 og 3) ”hun sidder tavs med åbne øjne, da kvinden prøver at ruske hende vågen. Også i bilen, på vej væk, er hun stille, selvom de taler til hende. Holder hende fast og bliver ved med at ruske” De kan blive ved med at ruske i Louisa, hun vil ikke reagere, for Louisa befinder sig et andet sted. I En dejlig lykkelig, sjofel drømmeverden. En verden der for hende væk fra den lille isolerede kolde lejelighed. Væk fra de små, sorte mænd med hårde skjolde. ” En kærlighedshistorie” er en novelle skrevet af Naja Maria Aidt. En fortælling om en skør pige, isoleret fra omverden.
(s.43 l. 1,2) ”Louisa er i sin lejlighed og det er længe siden hun har været ude af den”. Lejligheden er efterhånden blevet det perfekte skjulested for Louisa. Den er et skjulested for den verden som Louisa ikke vil, eller ikke kan overskue at være en del af. Inde I hendes lejlighed er der utrolig mange møbler, 3 sofaer, 2 senge, udover det, har hun en masse billeder og et par lysekroner, alt sammen i en lejlighed med to rum. Louisa vil gerne være ligesom Asta Nielsen, hun er så (s. 44 l. 26, 27 ) ”smuk og bleg og med tynde streger af løftede øjenbryn over et teatralsk blik”. Når Louisa, for en gangs skyld går ud fra sit hjem, for at købe møbler eller mad, bliver hun ligesom Asta Nielsen. Hun bliver selvsikker, hun slænger ned af gaden, som en fin selvstændig og selvsikker kvinde. Overskuddet, stråler ud af hende. Folk (s 45. l. 2) ”betragter hende og finder hende synlig”. Mændene for lyst til at klæde hende af og kvinderne misunder hende.
Det er gratis at oprette en konto