Teknologi: Sindelagskontrol eller fremskridt?

Sindelagskontrol eller fremskridt? Hvilken pris betaler vi i borgerrettighedsmæssig forstand for den øgede brug af elektronisk overvågning fra børnehave til arbejdsplads, fra toiletter til togstationer, fra lokalisering af mobiltelefonsignal til indopererede mikrochips? Er det i vores gode ret at ændre på et menneske når vi nu har muligheden med genteknologi?

Når man på tv kan se en iscenesat dokumentarserie som Big Brother, kan man stille spørgsmål ved den bagvedliggende tanke. Selve konceptet at en flok af tv-selskabet udvalgte mennesker befinder sig indespærret i et hus under konstant kameraovervågning, selv på toilettet, potentielt set med hele den danske befolkning med på en kigger, vil nok forekomme nogen mareridtsagtig, men man må jo ikke glemme at i dette tilfælde opholder folk sig der frivilligt. I mediesamfundet vil nogle gøre hvad som helst for femten minutters berømmelse … og dem om det.Mere interessant i dette tilfælde er selve begrebet "Big Brother", der som de fleste nok vil vide stammer fra George Orwells stadig, og måske i stigende grad, aktuelle roman "1984". Denne handler om et totaldiktatur og gennemført overvågningssamfund, hvor alt er vendt på hovedet og muligheden for et såvel privat som kærlighedsliv stort set er umulig. Big Brother er her synonymt med et statsapparat, som under forehavende af at ville borgerne det bedste, holder dem under konstant overvågning og slår hårdt ned på ethvert tiltag til afvigende adfærd dvs. adfærd, der falder uden for et særdeles rigidt og indsnævret kodeks, alle har at rette sig efter. Hvis ikke, så falder hammeren. Hvad den da også gør med ubehageligt eftertryk hen imod bogens slutning. Det er en usømmelig beskrivelse af et glædesløst samfund, hvor statsmagten har formået at inddæmme enhver menneskelig ytring og fornemmelse, der ikke passer ind i en konform, tryg og effektiv, men også fuldstændig følelsesforladt og uspontan samfundsorden. Bogen som er skrevet i 1948, er tænkt som et skræmmebillede på, hvordan tingene i det daværende Sovjetunionen og dens satellitstater i den europæiske østblok ville udvikle sig. Efter Berlinmurens fald i 1989 fik verden så indsigt i, at Orwells fremtidsvision ikke var så langt ude i hampen endda. Selvom det kan argumenteres terroren i øst måske toppede under Josef Stalins godt 30 år lange jernregime, betød hans død langt fra en nedtrapning af en tendens, hvor store dele af befolkningen tjente en ekstra skilling på at overvåge eller udspionere hinanden og villigt videregav belastende informationer til en notorisk ubehagelig og konsekvent menneskerettighedskrænkende efterretningstjeneste, hvis fornemste formål var at slå hårdt ned på enhver ytring og handling, der måtte falde udenfor.