Fremtiden er den nu, er den i morgen eller er den længere fremme i tiden?
Tiden er en mærkeligt ting, den er noget som vi nok aldrig helt vil forstå. Man kan på en måde sige, at jeg lever i nutid, datid og fremtid. Fra det sekund jeg blev født er tiden gået forbi mig. Jeg passerer datiden hele tiden. Jeg lever i nutiden og jeg går imod fremtiden. Der er intet jeg kan gøre for at det skal være anderledes.
Der er mange ting der forandres igennem tiderne. Det sker også hurtigt, ofte uden at vi tænker over det. Som den kendte britiske forfatter C.S. Lewis siger,”Isn't it funny how day by day nothing changes, but when we look back everything's differrent...”. Jeg tror at han har fat i noget der. Der går så mange dage forbi hvor vi ikke mærker nogle forandringer, men ser vi os så tilbage, er alt anderledes.
Jeg lever i en tid hvor alt er ved at forandres. Alt rundt om mig bliver fornyet for hvert minut der går. Det er næsten ikke til at følge med længere. Forandringer er der nok af, men dem jeg henvender mest til, er dem der er mest synlige i vores hverdag. Menneskenes udseende, teknologien og forureningen. Jorden er ikke den samme som den var for nogle år siden. Menneskene bliver en del federe. Over næsten hele verden har menneskene mistet evnen til at forbrænde fedt. Det hænger også sammen med at teknologien er forbedret så meget de seneste år, at menneskene næsten ikke hehøves at flytte en finger. Der er ikke mange tynde folk tilbage. Forureningen er gået helt fra vid og sans, der er ingen der rydder op efter sig. Verden er fuld i affald, folk er for dovne til at gøre noget ved det. Ozonlaget er ødelagt, det er kun et spørgsmål om tid, før livet på jorden som vi kender det bliver udryddet.
Det er gratis at oprette en konto