Lærernes måde at undervise på er meget hård og samtidig forkert. Da de ikke er pædagogiske, hvilket skal til, før man kan lære noget. Det kan godt være, at de er rigtig kloge, men de kan ikke lærer fra sig. De har alle sammen et stort temperament, da de slår på eleverne, hvis de ikke forstår det eller de ikke har lavet deres ting.
Hans Scherfig latterliggør lærerne i bogen, fx
”Oremark er højt anset blandt pædagoger. Han har skrevet fortrinlige lærebøger. Han er samvittighedsfuld og nidkær. Men måske kunne man lære fransk på andre måder.” (side137).
Da han i dette eksempel først roser ham og siger hvor dygtig han er, men det hele er på en sarkastisk måde.
Fagene latin, fransk, matematik og tysk skulle nærmest kun læres uden ad, for ellers får du bare et par på hovedet. Det hele er teori, som bare skal sidde fast. Hele tiden bliver der undervist i grammatik, og vi som læsere ikke forstår.
Blommes måde at undervise er også forkert, men lidt anderledes end de andre lærer, da han kun kører på en person, Thygesen. Han kører ham helt ned psykisk, mens resten af klassen griner pligtopfyldende af de nedladende jokes Blomme fortæller, for hvis de ikke griner med, kan det jo gå ud over dem næste gang. Udenfor skolens grund er lærerne ingenting, men når de går ind på skolens grund føler de sig som guder. Det beskrives fx her ved Lektor Blomme:
Det er gratis at oprette en konto