Når vi taler om et stofs isoleringsevne, angiver vi dets evne til at lede varme. Et godt isoleringsmateriale må altså have en ringe evne til at lede varme. Denne evne angiver vi ved hjælp af begrebet varmeledningsevne .
Varmeledningsevnen er en såkaldt materialekonstant, idet den kun afhænger af materialet, men ikke dimensioner etc.
Den effekt P, som strømmer gennem en flade, har vist sig at være proportional med både fladens areal A og temperaturforskellen (tinde – tude) mellem dens to sider:
P AogP (tinde – tude)
Overvej hvorfor det er tilfældet.
Det har ligeledes vist sig at effekten er omvendt proportional med vægtykkelsen L:
Overvej hvorfor det er tilfældet.
Forudsat at der ikke forekommer andre varmetransport mekanismer (stråling, konvention), kan vi samle disse overvejelser i:
Med dette eksperiment vil vi nu bestemme varmeledningsevnen for fx en pap eller flamingokasse. Vi lader en lampe med kendt effekt P være tændt inde i kassen. Under opvarmningen noterer vi temperaturen som funktion af tiden.
Bagefter tegner vi en graf for temperaturen som funktion af tiden og aflæser derefter den værdi tinde, som temperaturen ser ud til at stabilisere sig ved.
Endelig beregner vi kassens areal A og godstykkelse L, måler stuetemperaturen tude og bestemmer værdien af .
Det er gratis at oprette en konto