1 / 7 sider - klik for at bladre

Potensfunktioner: Teori og anvendelse i pendulforsøg

  • Geografi
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 7 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Potensfunktioner: Teori og anvendelse i pendulforsøg er en geografi-opgave fra 2007 til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 7 sider (1.411 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Denne rapport definerer potensfunktioner, forklarer deres forskrifter og sammenligner dem med lineære og eksponentielle funktioner. Opgaven behandler også logaritmer og koordinatsystemer. Desuden præsenteres et pendulforsøg med målinger og en detaljeret matematisk analyse af data ved hjælp af potensfunktioner.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid rapport om potensfunktioner med teoretisk baggrund, sammenligning af funktionstyper og en detaljeret matematisk behandling af et pendulforsøg.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • eksponentielle funktioner
  • fysik
  • koordinatsystemer
  • lineære funktioner
  • logaritmer
  • matematisk analyse
  • pendulforsøg
  • potensfunktioner
  • vækstformer

Når vi snakker potensfunktioner har vi noget at gøre med procentvis stigning. I forskel fra eksponentielle funktioner, er der bare 2 gange procentvis stigning. Disse procent stigninger er konstante. Så når vores x-værdi vokser med konstant procentvis, vil vores y-værdi også gøre det. Regne forskriften for en potensiel funktion, består ligesom alle andre funktioner af værdierne a, b, x fordelt på pladserne.

Den generelle regneforskrift for potentielle funktioner: Vi kan også sige tingene sådan. Hver gang x springer med ×(1+r), vil y springe med ×(1+r)a. Når man skal finde de forskellige værdier fra vores regneforskrift skal vi gå ind og bruge logaritmen. Logaritmen finder vi også i et koordinatsystem. En lineær funktion er lige i et normal koordinatsystem, og eksponentielle funktioner fungerer ligesom rentes rente, og det kommer hele tiden ekstra værdi oveni, så derfor bliver det en bue. Der er dog kun en gange procentvis stigning, så derfor er den lige i et enkelt logaritmisk koordinatsystem. Vi har 2 gange procentvis stigning, så derfor er potensfunktioner lige i et dobbelt logaritmisk koordinatsystem. Og hvis du er i tvivl om det er eller ej, sætter du bare dine værdier ind, og ser om den er lige, for så har du et bevis for om det en potensiel funktion eller ej. For at finde a-værdien, skal vi bruge formlen: . I forhold til eksempler fra den virkelige verden, forekommer der eksempler på potensielle ting hele tiden. Definition af en potens er når 2 ting vokser i forhold til hinanden. Vi kan forestille os, vi har vægt i forhold til masse el. størrelse. Men kigger vi igen på selve forskriften og vi vil definere den nærmere, kan vi sige at a og b er faktor som ikke har nogen ting at gøre med virkeligheden. Og bare værdier som fungerer som hjælpe midler vi finder i forhold til vores punkter i koordinatsystemet. En generel ting man kan sige der gælder, er: x > 0 og b > 0. Den er som sagt lineær i et dobbelt logaritmisk koordinatsystem, men i et almindelig koordinatsystem buer der efter a værdien, en potensiel funktion kan bue på 3 måder. Alt efter hvilken værdi a har.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver