”Den blomstrende have” er en realistisk novelle skrevet af Naja Marie Aidt. Den er udgivet i novellesamlingen Vandmærket i 1993. Novellen beskæftiger hovedsagligt sig med emner som: overgangen fra barn til voksen, den første kærlighed, venskab, jalousi og har sågar undertoner fra syndefaldsmyten. Naja Marie Aidt er født og opvokset i Grønland; som lyriker og forfatter er hun kendt for at skabe spænding, stemning og tvetydighed. Ofte skildrer hun barnets verden og typiske livstemaer fra det almindelige liv, hvilket også er tilfældet i denne tekst.
Det var en sjælden god sommer i året 1978, hvor Thomas havde fået lov til at tage sin bedste ven Erik med i sine bedsteforældres sommerhus sammen med sin, efter hans mening, kedelige og grimme kusine Mette. Thomas er en typisk 14-årig dreng med nedbidte negle og huller på knæerne, han er begyndt at komme i puberteten, og er dermed blevet i tvivl om sin egen identitet og seksualitet.
Thomas og Erik har altid været på samme niveau i deres udvikling: ”vi løb synkront og vandt begge to”, men pludselig er det som om Erik modner hurtigere end Thomas: ”Erik grinede med overgang i stemmen” og et gran jalousi spiller ind fra Thomas’ side.
De to drenge definerer deres venskab vidt forskelligt. Erik opfatter deres venskab som venskab og intet andet, hvorimod Thomas har mere end venskabelige følelser for Erik: ”vi elskede hinanden som brødre og lidt til” Det hænder endda at Thomas tager sig selv i at kigge på Eriks gyldne overkrop, har lyst til at hviske sjofle vittigheder i hans tindinger, mærke duften af hans hår og røre ved hans læber.
Det er gratis at oprette en konto