Det kræver forskellige tilpasninger for dyr og planter at leve i et vandløb. Dyrene og planterne skal undgå at blive revet væk af strømmen. Dyrene kan være gode til at svømme mod strømmen, eller de kan være helt flade og leve tæt på bunden, hvor der ikke er så kraftig strøm. Der kan også være nogle steder hvor de holder til i nogle kroge hvor der er strømstille. Der er nogle planter der kan have stive stængler, hvor den kan modstå strømmen. Planter i vandløbet sidder godt fast i bunden med deres rødder, så de ikke rives væk af strømmen. I det rindende vand er der nogle forskellige dyr f.eks. snegle, flodneritten, larver, vårfluelarve, kvægmygge. Vandet som strømmer, kan rive/fører små dyr og planter med sig, ned til bunden. Mange af dyrene benytter sig af, at maden næsten flyver ind i munden på dem. Kvægmyggelarver får deres føde på denne måde. De har et par store vifter på hovedet, der opfanger de små spiselige dyr og planter i vandet. Vårfluelarver bruger samme metode. Planter i rindende vand har et kraftigt rodnet.
Det stillestående vand har ofte ikke så højt iltindhold som rindende vand. Det skyldes, at vandet ikke løber over sten og lavvandede områder og derved tilført ilt. Dyrene i stillestående vand stiller derfor ikke så store krav til iltindholdet i vandet. Der findes et utal af smådyr i stillestående vand. Plantebæltet, hvor vandet er lavest, kaldes rørsumpen. Her vokser især tagrør, dunhammer og siv. Hvem æder hvem? Sådan kan fødekæder kort beskrives. Fødekæder viser sammenhængen mellem dyr og planter i et bestemt område. I næringsrige søer er der mange alger. Man kan se vandet er meget uklart og grønt. Der er også mange rovfisk som geder og aborrer der lever af fredfisk.
Det er gratis at oprette en konto