At undersøge hvilken blodtype jeg har og at undersøge fordelingen af blodtyperne i klassen
Teori:
Pga. meiotisk deling får kønscellerne kun halvdelen af forældrenes genmateriale. Barnet får derfor 23 kromosomer fra moren og 23 kromosomer fra faren, så det derefter selv har 46. Afhængig af hvordan æg- og sæd-cellen kombineres vil der være flere forskellige kombinationsmuligheder for barnets blodtype.
Blodtyper bestemmes efter to systemer: AB0-systemet og Rhesus-systemet.
Den aktuelle blodtype påvirkes af om genet er dominant eller recessiv. Jeg vil give et eksempel på AB0-systemet:
Hvis mor har blodtypen A og far har blodtype B, kan deres barn i princippet blive alle slags blodtyper. Når man har blodtype A, kan man enten have A0 eller AA (hvilket bare kaldes A, fordi A er dominant). Det skal undersøges ved en blodprøve. Hvis forældrene har AA og BB kan barnet kun blive AB. Hvis begge forældre er bærere af 0, kan deres barn få de to nuller og dermed få blodtype 0, og alle de andre blodtyper. Her er det illustreret:
Rhesus-systemet: Man kan enten være Rhesus positiv eller Rhesus negativ. Rhesusblodtypen er bestemt af to gener R og r hvor R er dominant overfor r. Har man blodtypen Rhesus positiv kan man have genkombinationen RR og Rr , mens man kun kan have genkombinationen rr hvis man er Rhesus negativ. Dette er illustreret i nedenstående skitse:
Det er gratis at oprette en konto