1 / 2 sider - klik for at bladre

Oplysningstiden: samfund, religion og politik

  • Historie
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Oplysningstiden: samfund, religion og politik er en historie-opgave fra 2009 til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 2 sider (377 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 10. april 2010.

Redegørelse for Oplysningstiden (1690-1798) og dens betydning for Europa. Opgaven beskriver samfundsopbygningen før og under oplysningstiden, herunder standssamfundet og borgerskabets fremkomst. Den behandler også religionssynet, skiftet fra religion til fornuft, deisme og et nyt menneskesyn. John Lockes liberalisme er også inkluderet.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse for Oplysningstiden med fokus på samfund, religion og politik. Teksten er velstruktureret og informativ, hvilket giver god inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • 1690-1798
  • borgerskab
  • deisme
  • enevælde
  • john locke
  • liberalisme
  • menneskesyn
  • oplysningstiden
  • standssamfund

Oplysningstidens tanker spiller stadig en central rolle.

Hvordan ser Europa ud frem til 1690?

Religion: det var i biblen at svarende var. Religionen stod overfor fornuften.

Magten: magten var placeret hos den enevældige konge. Kongen var et talerør til Gud. Han havde alt magten fordi han var henvist af Gud, og på den måde begrundede han sin magt.

Den eneste den enevældige konge stod til ansvar for, var Gud.

Samfundsopbygningen: standssamfund, opbygget hierarkisk.

Gud, konge, adelen/godsejeren, bønderne.

Ingen social mobilitet. Dvs. man kunne ikke flytte fra en social gruppe til en anden.

Den politiske og økonomiske magt havde kongen og sommetider adelen.

Der var visse privilegier til visse grupper i samfundet.

Adelen mister delvist sin politiske magt til den enevældige konge.

Der kommer en ny samfundsgruppe, borgerskabet. Og de begynder at få mere magt.

Det er dem der formidler varerne mellem handlerne. Dvs. den internationale handel vokser.

Disse købmænd bosatte sig i byerne og blev forholdsvis velhavende.

Derved ville de have magt og indflydelse i det politiske.

De begynder at stille krav til den politiske indflydelse. De vil have et frit marked og fri handel. Ingen told og skat og % kvoter (regler). Og mange af borgerne blev liberalister.

De får opbakning af John Lock’s ideer. – han formulerer liberalismen.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver