Bronze er en blanding af ca 90% kobber og 10% tin. Den bronze som blev anvendt i Norden blev fremstillet i Centraleuropa
I Centraleuropa findes naturlige forekomster af kobber, som var kendt allerede i stenalderen. Ved at blande tin i kobberet fik man et materiale som var meget stærkere, men samtidigt lettere af forarbejde. Tin findes kun enkelte steder i Europa, så det blev hentet langvejs fra.
Bronzen kom til Norden som færdigt metal. Her blev det forarbejdet videre. Bronzen er meget egnet til støbning. Den smelter ved ca. 850°C, som svarer til temperaturen i et godt varmt bål. Bronzesmedene i Norden blev snart meget dygtige. Med en enkle midler kunne de fremstille ting, som bronzestøbere i vore dage vil have svært ved at gøre efter.
Fine genstande blev først formet i bivoks. Uden på voksen lagde man en form af sand og ler. Når man varmede formen op, smeltede voksen bort, og dette hulrum blev så fyldt med bronze. For at få den færdige ting ud, måtte formen ødelægges. Mere enkle ting blev støbt i en form som kunne deles i to halvdele, så kunne den bruges mange gange.
Hvorfor blev det bronzealder?
Overgangen fra stenalder til bronzealder skete gradvist. Helt fra begyndelsen skyldtes interessen for bronze, at det var et flot og fremmedartet materialeMan kan sige, at bronzen var datidens statussymbol. Det blev brugt til våben, smykker og ting der havde med religionen af gøre. Rent praktisk havde det mindre betydning.
Det er gratis at oprette en konto