religionenReligion har altid spillet en stor rolle i den libanesiske historie, og mange af landets blodige konflikter kan tilskrives religiøse problemstillinger.
Ved Libanons selvstændighed i 1940erne, var der flere kristne end muslimer. Men som en følge af den stigende muslimske tilflytning (og højere fødselsrate blandt tilflytterne), kom muslimerne hurtigt i overtal. Enhver persons religiøse overbevisning er skrevet på det obligatoriske Id-kort.
Regeringen anerkender 17 religiøse sekter: 5 muslimske (Shia, sunni, druse, ismailite og alawite), 11 kristne (heraf 4 ortodikse, 6 katolske og 1 protestantisk) samt jødendommen.
Nationalt: Den procentvise fordeling er som følger: Kristne, heraf hovedparten maronit , 38%; sunnit 21%, shiit 34%; druse 7%. De resterende religiøse sekter kan kategoriseres under disse.
Libanon er en republik med et parlamentarisk demokrati som i Danmark. Præsidenten, som vælges ved folkeafstemning for en periode på 6 år, udnævner en premierminister der derpå danner en regering. Parlamentet består af et kammer med 128 medlemmer, der alle vælges ved almindelige direkte og hemmelige valg for en periode af 4 år.Det skal bemærkes, at Libanons naboland Syria er meget dominerende i Libanons politiske billede nationalt set. Man har i årene efter borgerkrigen kunne betragte Libanon som en Syrisk satellitstat, men efter Israels tilbagetog fra sydlibanon, kan man håbe på at indflydelsen fra syriens diktator Assad vil falde.
Det er gratis at oprette en konto