Analyse af H.C. Andersens 'I Danmark er jeg født'

I Danmark er jeg født er en af Andersens mest elskede sange i dansk sangtradition, og den er også blevet foreslået som alternativ nationalsang.

Netop denne tekst har oplevet det forunderlige at blive meget populære med flere forskellige melodier - til forskellige tider. Det er dog ikke gået stille af, og man kan finde talrige eksempler på polemik om melodivalget. Udviklingen afspejles nok bedst i de mest udbredte sangbøger og de tilsvarende melodibind. Kig på udgaverne af Folkehøjskolens Melodibog fra

1922: Kun Rungs melodi

1928: Kun Rungs melodi

1940: Både Rungs og Schierbecks melodi

1958: Både Rungs og Schierbecks melodi

1976: Kun Schierbecks melodi

1993: Kun Schierbecks melodi

Til gengæld kan man i en nyere, også meget udbredt, sangbog, nemlig Sangbogen 1-2 (1988 og 1996) med spiralryg fra Edition Wilhelm Hansen, finde alle tre melodier omtalt nedenfor, så det ser ud til, at de alle stadig har et publikum.

Teksten Digtet Danmark blev udgivet i avisen Fædrelandet den 5. marts 1850. Dets meget nationale tone var blevet til på baggrund af krigen mod Preussen i 1848-50, men her med særligt fokus på landskabet, sproget og historien snarere end på krigsbegivenheder og heltegerninger. Digtet sluttede sig således til den mængde af patriotiske vers, som netop fremkom i disse år. Andersen var ingen undtagelse; i hans Samlede Skrifter finder man en afdeling med Fædrelandske Digte under Krigen, der indeholder ikke mindre end 13 værker, deriblandt ”I Danmark er jeg født” og en omskrivning af ”Danmark, dejligst Vang og Vænge”. En del af disse digte er sikkert blevet til ved den inspiration, han har fået under sit ophold på herregården Glorup [se illustration her] i maj-juni 1848, hvor der også var en del soldater indkvarteret. I maj 1850 sendte H.C. Andersen sit digt til sin tyske udgiver Carl Lorck for at få det oversat og udgivet i dennes blad Nordischer Telegraph, men bladet gik ind, før Andersens meget danske sang nåede at blive trykt.