Mellem midnat og morgen

Klokken var efterhånden langt over midnat på Farumgade i København. Det eneste der brød den absolutte stilhed, var de enkelte biler, der en gang imellem passerede området. Gæsterne på Restorante La Perla og Steak House var for længst gået hjem med fyldte maver. Uden for restauranterne sås kun de stablede stole og borde og menukortene, som man altid kunne læse i vinduet. Det eneste sted hvor man stadig kunne finde mennesker på denne tid i denne omegn var på Sams Pub lidt længere nede af gaden. Stilheden var så meget overvældende, at man selv kunne høre vinden, der trak aviser og papiraffald rundt i gaderne. En gul bil kørte ud fra Farumgade uden overhovedet at se sig for. Bilisten var sandsynligvis spirituspåvirket, og lod overhovedet ikke mærke til en bil, der kom nærmere imod ham med høj fart. Bilen, der kom nærmere, var en sort Opel Vectra 3,0 turbo, og manden bag rettet havde højst sandsynligt ingen intentioner om at bremse bilen eller for den sags skyld bare at sætte farten ned. Ejeren af den gule bil var panikslagen, men nåede heldigvis alligevel i sin iver og frygt for sit liv, at komme over i den modsatte vejbane, som var nok, i hans tilfælde, til at slippe med skrækken og livet i behold. Samtidig kom der en politi melding i radioen, hvor der blev opsagt en beskrivelse af en flugtbil fra et bankrøveri, der passede præcist på den føromtalte Opel. Den sorte Opel Vectra, havde set den gule bil, og havde derefter, med meget kort betænkningstid, foretaget et lynhurtigt sving ned ad den ensrettede Farumgade. Desværre havde bilisten haft alt for meget fart på til, at han kunne foretage et ordentligt sving, og han havde kørt lige ind i et ”indkørsel forbudt skilt” og revet det med op fra jorden, og videre ind i et tank stations skilt, som han kørte ind i med siden og væltede det, og derefter videre ind i en telefonmast hvor bilen fik sit endeligt, og bilen foretog kun en enkelt lille bule i masten. Der steg røg op fra den massakreret og ødelagte kølerhjelm, der efter de hårde sammenstød med henholdsvis de to skilte, og derefter masten, nu blot var et skrotvrag. Bilen var gået fra en forholdsvis halvdyr middelklassebil til et ordentligt skrotvrag på meget kort tid. Chaufføren af bilen var, efter dette sammenstød, hårdt kvæstet og bevidstløs, og alle var godt klar over, at spillet var ude for ham. Kort tid efter ulykken hørtes der et helt orkester af politisirener, og snart var hele Farumgade dækket af hvide blåt blinkende biler. Lidt senere ankom også Falk, der skulle tage sig kærligt af den tilskadekommet kriminelle. Lysene blev tændt i vinduerne i de omkring læggende lejligheder, og mange åbnede også dem eller gik ud på gaden, med stor undren, for at finde ud af hvad der var sket på deres stille og fredelige vej. Nu var den stille og fredelige stemning på Farumgade blevet til et stort