Alle celler er afgrænset mod omverdenen af cellemembranen. Cellemembranen består hovedsageligt af to ting: fedtstoffer og proteiner. Cellemembranen er ca. 5 nm tyk. Fedtstoffers molekyler (fosfolipider) indeholder meget fosfor og har en vandskyende og en vandelskende del. De kaldes henholdsvis for hydrofob og hydrofil. I et vanddigt miljø vil cellemembranens dobbeltlag opstå af sig selv, fordi de hydrofobe dele vender ind mod hinanden, og de hydrofile dele vender mod vandfasen, dvs. henholdsvis ind mod cytoplasmaet og ud mod det omgivende miljø. Cellemembranen er kun er gennemtrængelig for nogle stoffer, mens andre vanskeligt eller slet ikke kan passere den. Det kaldes semipermeabel. Cellemembranen giver cellen mulighed for at opretholde et indre miljø forskelligt fra omgivelserne.
2 Optagelse og udskillelse gennem cellemembranen
Cellemembranen har som sagt til opgave, at beskytte cellens indre mod det ydre.
Grafisk illustration af cellemembranen. De mørke er proteiner, og de hvide er fedtmolekyler.
I det før kort omtalte fedt, svømmer proteinmolekyler rundt. Disse proteinmolekyler har forskellige funktioner: blandt andet er de unikke og fortæller om cellens særlige egenskaber og kendetegn. Da cellemembranens midte er hydrofob, kan mange vandopløselige stoffer ikke trænge igennem cellens membran. Til gengæld kan fedtopløselige stoffer passere cellemembranen. Proteinerne kan også fungere som kanaler for mindre molekyler, der skal ind eller ud af cellen. På samme måde passerer stoffer ud gennem cellemembranen. De kan også lade signalstoffer, som f.eks. hormoner, sætte sig på sig, og videregive et hormonsignal.
Det er gratis at oprette en konto