I et uddrag af Knud Romers roman ´Den som blinker er bange for døden´ fortæller han om hvordan det som teenager føltes at være fremmed i sit eget land. Han tager os tilbage til den gang i 70erne, til hans 15års fødselsdag, hvor det eneste han ønskede sig, var at jorden gik under. Knud Romers novelle er fiktion, men den har mange genkendelige træk fra virkeligheden og derfor har der været meget kritik af den, bl.a. fra folk som selv er vokset op i Nykøbing Falster. De har tilsyneladende ikke lagt mærke til den lille detalje at Knud Romer selv omtaler den som en roman og ikke en biografi.
Knud Romer udstiller sig selv, men også hans forældre som noget trist og negativt, dengang i 70erne. Han fortæller meget farverigt bl.a. bruger han mange tyske ord inde midt i det hele for at understrege hvor slemt det egentlig var. Han skriver bl.a. ”Der var kage med lys i – en Gugelhupf” her gør han det meget tydeligt at der var en kage og der var også lys i den, men det var ikke en lagkage, som ellers er normalt her i Danmark, han skriver også ordet ”Gugelhupf” som er en tysk og meget populær kage, på dansk er det er sandkage.
Det er gratis at oprette en konto